Hop til hovedindholdet

LOCOmotivet Aarhus

LOCOmotivet præsenterer: Foredrag med Peter Qvortrup Geisling og "En-af-os" ambassadør Karen


Dato og tid

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 17:00 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 24. november 2021 kl. 12:00

Sted

Fysiologisk Auditorium, Bygning 1162-013, Aarhus Universitet - Ole Worms Allé 4, 8000 Aarhus Fysiologisk Auditorium
Bygning 1162-013, Aarhus Universitet - Ole Worms Allé 4
8000 Aarhus

LOCOmotivet præsenterer: Foredrag med Peter Qvortrup Geisling og "En-af-os" ambassadør Karen


Arrangementsbeskrivelse

LOCOmotivet kan med glæde præsentere et spændende oplæg med Peter Qvortrup Geisling og "En-Af-Os" ambassadøren Karen. 

Peter Qvortrup Geisling er hele Danmarks højt begavede og dygtige TV-læge. Han har i årevis fungeret som DR’s lægefaglige ekspert, hvor han blandt andet har oplyst danskerne om sundhed, sygdomme og veje til et bedre helbred i programmerne ”Lægens Bord”, ”Diagnose søges”, ”Ha’ det godt”, ”Aftenshowet”, ”Gal eller Normal” og i ”Sundhedsmagasinet”. Samtidig er Peter sundhedskorrespondent på TV Avisen og har været en sikker havn, når danskerne har haft spørgsmål om corona.

Nu har LOCOmotivet æren af at præsentere Peter i et oplæg med fokus på  at passe på sig selv. Her vil han lære os om, hvordan man er opmærksom på den mentale sundhed, og hvordan man kan genkende stress.

Landsindsatsen "En-Af-Os" har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet.

LOCOmotivet ser frem til at lade "En-af-os" ambassadøren Karen fortælle sin historie. Karen blev diagnosticeret med skizofreni i november 2012. For hende var diagnosen det mest betryggende og på samme tid det værste mareridt. Gennem Karens oplæg får du indblik i hverdagen med skizofreni og panikangst som diagnose.


Program:
17.00 - 18.00 - Oplæg med "En-af-os" ambassadøren Karen

18.00 - 18.30 - Pause med gratis kaffe og kage

18.30 - 19.30 - Oplæg med Peter Qvortrup Geisling

OBS! Dørene lukker kl. 17.00


Tilmeldning:
For at deltage i arrangementet er det et krav, at du er studerende på Aarhus Universitet. Billetten kan ikke refunderes og er gældende for den enkelte person. Den kan derfor ikke overføres til andre ved forhindret deltagelse.
For ikke-LOCO medlemmer er entreprisen 50 kr.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >